Facebook og Google Logo

205 anmeldelser

Facebook og Google Logo

205 anmeldelser

FORSKNINGEN BAG BEHANDLINGEN

Vores behandling bygger på forskning, ikke personlige teorier

Vores behandling er baseret på årtiers anerkendt forskning. Få et overblik over de vigtigste grundpiller og mekanismer, vi arbejder ud fra.

Foredrag i Holstebro 2 - Forskningen bag - Smertefribevægelse

OVERBLIK

Vi ønsker at være så gennemsigtige som muligt

Her præsenterer vi et udsnit af den store mængde forskning, som ligger bag vores behandlingstilgang.

Siden er skrevet til dig, der gerne vil forstå, hvorfor længerevarende smerter kræver en anden tilgang end klassisk “find fejlen og fiks den”-behandling.

HVAD ER KRONISKE SMERTER?

Længerevarende smerter handler sjældent kun om væv

I WHOs ICD-11 er kroniske smerter en betegnelse for smerter, som har stået på i mere end 3 måneder og som har en markant indflydelse på livet. Det gælder også længerevarende smerter efter overbelastning, slidgigt, diskusprolaps, skulderskade, meniskskade, forstuvning og andre tilstande.

Kriterierne for kroniske smerter
Kriterierne er, at smerterne enten er til stede hele tiden eller vender tilbage i perioder, og at de har betydelig følelsesmæssig eller praktisk indvirkning. Det kan påvirke din hverdag, din trivsel på arbejdet, din rolle i familien eller dine muligheder for bevægelse og aktivitet.

Kronisk betyder ikke for evigt
Ordet “kronisk” kommer af det latinske khronos, som betyder tid. Derfor bruger vi ofte ordet “længerevarende”, fordi det beskriver problemet uden at låse dig fast i en forestilling om, at intet kan ændre sig.

Smerter og helingstider - Forskningen bag - Smertefribevægelse
Smerter som vedbliver over måneder og år er ofte primært forbundet med nervesystemet, ikke nødvendigvis med at en skade ikke er helet.
Idealet i den biomedicinske behandlingstilgang e1676377221235 - Forskningen bag - Smertefribevægelse
Idealet i den biomedicinske tilgang.
Find fejlen, fiks den og bliv smertefri.
Desværre er det sjældent sådan, det foregår i virkeligheden, når man har længerevarende smerter.

MODERNE BEHANDLING

Behandling af smerter skal bygges på solidt fundament

Hvad er moderne behandling?
Før vi gennemgår grundpillerne, er vi nødt til at give lidt baggrundsviden. Vi behandler ikke ud fra personlige teorier eller behandlingsfilosofier, men ud fra anerkendt og gennemtestet videnskab. Forståelsen og behandlingen af smerter har rykket sig enormt i de seneste årtier, især når det handler om længerevarende smerter.

Derfor skal vi væk fra forsimplet, biomedicinsk behandling
Tager du til behandler i dag, er det stadig sandsynligt, at du bliver mødt af den biomedicinske model. Man kalder den også apparatfejlsmodellen. Den leder efter “fejl” i kroppen, forsøger at fikse dem og forventer, at smerterne derefter forsvinder.

Fejlene kan for eksempel være manglende muskelstyrke, kropsholdning, bevægemønstre, muskelbalance, stramhed eller stivhed.

Modellen tiltaler vores logik og giver intuitivt mening på overfladen. Problemet er bare, at den gang på gang har vist sig utilstrækkelig, når smerter har varet ved.

Vores mål er at give dig viden, redskaber og strategier til selv at behandle og håndtere dine smerter, så du bliver mere selvstændig og mindre afhængig af kortvarige løsninger.

Biopsykosociale model - Forskningen bag - Smertefribevægelse
Moderne behandling ser på samspillet mellem biologi, psykologi og sociale forhold.

ET OVERBESKYTTENDE NERVESYSTEM

Din krop kan blive "bedre" til at have smerter

Smerte er normalt og de er altid reelle. Men når smerter står på i længere tid, kan kroppen blive mere følsom. I fagsprog kaldes det for sensibilisering, altså en øget følsomhed i nervesystemet. Vi kalder det også et overbeskyttende nervesystem. Det kendetegnes typisk ved bl.a.:

  • Smerten opstår tidligere, oftere eller mere intenst end før.
  • Mere end fysisk belastning kan påvirke smerten. Bekymringer, frustration, frygt, overbevisninger, søvn og stress kan spille en rolle for smerteintensiteten.
  • Smerten kan være være ude af proportioner med det, man har foretaget sig.
  • Smerten vil ofte variere meget på daglig eller periodemæssig basis. Nogle dage kan være gode, mens andre kan være dårlige, uden du nødvendigvis kan finde et mønster i det.


Det handler altså ikke kun om muskler, sener og slimsække, selvom de nogle gange er vigtige. I dag ved vi, at alt der kan påvirke os som mennesker, potentielt kan påvirke vores smerter.

Overbeskyttende nervesystem - Forskningen bag - Smertefribevægelse
Den stiplede linje illustrerer, hvornår du mærker smerte, mens den bølgede linje viser nervesystemets følsomhed.
Behandling mod et overbeskyttende nervesystem - Forskningen bag - Smertefribevægelse
Behandlingens formål er at få nervesystemets følsomhed til at vende tilbage mod et normalt niveau.

VORES BEHANDLINGSTILGANG

De 4 grundpiller

1. OPDATERET VIDEN OM SMERTER

Forståelsen af et problem afgør løsningen

Smerteforståelse er væsentligt, fordi din forståelse og tolkning af dine smerter former din adfærd, dine håndteringsstrategier og derigennem dine smerter.

Undgåelse eller overgørelse kan begge forværre problemet
Hvis du fx. forstår din krop som slidt, svag eller udsat, er det naturligt at bruge den mindre. Men bruger du kroppen mindre end normalt, vil den svækkes, og blive mindre vant til brug. Og så vil man ofte opleve hurtigere at få ondt, når du endelig bevæger dig.

Det modsatte kan også ske: at du konstant bryder igennem og ignorerer smerterne, indtil store opblusninger tvinger dig til pause. Det fører til dramatiske udsving, som overtid forværrer smerterne.

En mere hjælpsom vej er ofte at lægge sig et sted i midten, men det kræver at man forstår hvad man er oppe imod.

Det arbejder vi typisk med:

2. TRÆNING & BEVÆGELSE

Kroppen og nervesystemet tilpasser sig gennem hele livet

Træning og bevægelse er en meget velundersøgt behandlingsform ved kroniske og længerevarende smerter. Det er veletableret, at en øgning af fysisk aktivitetsniveau gennem for eksempel styrketræning eller konditionstræning både har helbredsmæssige fordele og positive effekter på smerter.

SAID-princippet
Menneskekroppen har en fantastisk evne til at tilpasse sig. Vores knogler, sener, led, muskler og endda diskusskiverne i ryggen tilpasser sig belastning over tid. Det kaldes SAID-princippet, og står for specific adaptations to imposed demands.

Belastning, kapacitet og gradvis genoptræning
Kapacitet betegner kroppens nuværende evne til at håndtere den belastning, du udsætter den for. Udsætter du dig for mindre belastning end normalt, vil kapaciteten falde. Udsætter du dig for meget mere belastning end du er vant til, kan risikoen for smerter og skade stige.

En passende belastning er opbyggende. Derfor finder vi i et forløb flere måder at udsætte kroppen for de bevægelser og aktiviteter, du lige nu er begrænset i, på et niveau der giver mening for dig.

Det arbejder vi typisk med:

Det arbejder vi typisk med:

3. SMERTEHÅNDTERING

Bliv bedre til at tackle smerter, når de fylder meget

Smertehåndtering handler om at lære at håndtere dine smerter, mens de står på. Det handler ikke om at sætte livet på pause og vente med at leve, til smerterne går over, men at starte med at gøre det nu.

Smerter er ikke kun fysiske
Ud over at smerterne kan begrænse dig fysisk, fører de ofte bekymringer, frustrationer og usikkerhed med sig. Det er utrygt at have en krop eller kropsdel, som er smertefuld og ikke virker som den plejer.

Smertehåndtering handler også om at tackle opblusninger, altså midlertidige forværringer af smerter, som kan vare i dage eller uger. Målet er at navigere mere roligt, slippe hurtigere fri af opblusningen og være mindre begrænset undervejs.

4. LIVSSTIL

Livsstilen kan påvirke dine smerter

For nogle personer kan det være givende at undersøge, om livsstilsfaktorer spiller en rolle. Det kan eksempelvis være stress, søvn eller generel trivsel.

Stress og søvn kan forværre dine smerter
Længerevarende stress kan være en bidragende faktor til smerter. Smerter i sig selv kan også give stress. Sammenhængen kan føre til en negativ spiral, hvor de gensidigt forstærker hinanden.

Stress kan bl.a. opstå i form af:

  • Arbejdsrelateret stress
  • Relationsstress
  • Smerterelateret stress
  • Bekymringer
  • Katastrofetanker
  • Mangel på søvn
  • Mobning, dårlig trivsel, osv.
  • Økonomiske problemer


Dårlig søvn kan også påvirke dine smerter, bl.a. gennem nedsat smertetolerance, humør, stress-systemet, træthed og øget fokus på smerterne. Man vil typisk opleve, at jo mere ondt man har, jo værre sover man, og jo værre man sover, jo mere ondt får man.

Det arbejder vi typisk med:

Videnskabelige referencer

 

Høgh et al. (2015). Smertebogen. ISBN: 9788762813755.

David S. Butler & G. Lorimer Moseley. Explain Pain (2nd edition 2013).

Adrian Louw, Stephen Schmidt, Emilio Puentedura KZ. Pain Neuroscience Education: Teaching People About Pain. 2nd ed.; 2018.

Booth, J., Moseley, G. L., Schiltenwolf, M., Cashin, A., Davies, M., & Hübscher, M. (2017). Exercise for chronic musculoskeletal pain: A biopsychosocial approach. Musculoskeletal care.

Cholewicki, J., Panjabi, M. M., & Khachatryan, A. (1997). Stabilizing function of trunk flexor-extensor muscles around a neutral spine posture. Spine.

Hott, A., Brox, J. I., Pripp, A. H., Juel, N. G., & Liavaag, S. (2020). Patellofemoral pain: One year results of a randomized trial comparing hip exercise, knee exercise, or free activity. Scandinavian journal of medicine & science in sports.

Hott, A., Brox, J. I., Pripp, A. H., Juel, N. G., Paulsen, G., & Liavaag, S. (2019). Effectiveness of Isolated Hip Exercise, Knee Exercise, or Free Physical Activity for Patellofemoral Pain: A Randomized Controlled Trial. The American journal of sports medicine.

Shamsi, M., Sarrafzadeh, J., Jamshidi, A., Arjmand, N., & Ghezelbash, F. (2017). Comparison of spinal stability following motor control and general exercises in nonspecific chronic low back pain patients. Clinical biomechanics (Bristol, Avon).

 

Griffioen, M., van Drunen, P., Maaswinkel, E., Perez, R. S. G. M., Happee, R., & van Dieën, J. H. (2020). Identification of intrinsic and reflexive contributions to trunk stabilization in patients with low back pain: a case-control study. European spine journal : official publication of the European Spine Society, the European Spinal Deformity Society, and the European Section of the Cervical Spine Research Society.

 
 
 

Bayer, T. L., Baer, P. E., & Early, C. (1991). Situational and psychophysiological factors in psychologically induced pain. Pain.

Jones, M. D., Valenzuela, T., Booth, J., Taylor, J. L., & Barry, B. K. (2017). Explicit Education About Exercise-Induced Hypoalgesia Influences Pain Responses to Acute Exercise in Healthy Adults: A Randomized Controlled Trial. The journal of pain.

Doganci, B., Breimhorst, M., Hondrich, M., Rodriguez-Raecke, R., May, A., & Birklein, F. (2011). Expectations modulate long-term heat pain habituation. European journal of pain (London, England).

Vlaeyen, J. W. S., & Linton, S. J. (2000). Fear-avoidance and its consequences in chronic musculoskeletal pain: a state of the art. Pain.

Adrian Louw, Stephen Schmidt, Emilio Puentedura KZ. Pain Neuroscience Education: Teaching People About Pain. 2nd ed.; 2018.

Moseley, G. L., & Butler, D. S. (2015). Fifteen Years of Explaining Pain: The Past, Present, and Future. The journal of pain.

Louw, A., Zimney, K., Puentedura, E. J., & Diener, I. (2016). The efficacy of pain neuroscience education on musculoskeletal pain: A systematic review of the literature. Physiotherapy theory and practice.

Wood, L., & Hendrick, P. A. (2019). A systematic review and meta-analysis of pain neuroscience education for chronic low back pain: Short-and long-term outcomes of pain and disability. European journal of pain (London, England).

Yun J. (2017). A comparison of pain neurophysiology education with therapeutic interventions versus therapeutic interventions alone on pain and function in individuals with chronic low back pain: a meta-analysis. Published online 2017.

Brage, K., Ris, I., Falla, D., Søgaard, K., & Juul-Kristensen, B. (2015). Pain education combined with neck- and aerobic training is more effective at relieving chronic neck pain than pain education alone–A preliminary randomized controlled trial. Manual therapy. 

Watson, J. A., Ryan, C. G., Cooper, L., Ellington, D., Whittle, R., Lavender, M., Dixon, J., Atkinson, G., Cooper, K., & Martin, D. J. (2019). Pain Neuroscience Education for Adults With Chronic Musculoskeletal Pain: A Mixed-Methods Systematic Review and Meta-Analysis. The journal of pain.

Belavý, D. L., Quittner, M. J., Ridgers, N., Ling, Y., Connell, D., & Rantalainen, T. (2017). Running exercise strengthens the intervertebral disc. Scientific reports7, 45975.

Geneen, L. J., Moore, R. A., Clarke, C., Martin, D., Colvin, L. A., & Smith, B. H. (2017). Physical activity and exercise for chronic pain in adults: an overview of Cochrane Reviews. The Cochrane database of systematic reviews1(1).

Blickenstaff, C., & Pearson, N. (2016). Reconciling movement and exercise with pain neuroscience education: A case for consistent education. Physiotherapy theory and practice32(5).

Booth, J., Moseley, G. L., Schiltenwolf, M., Cashin, A., Davies, M., & Hübscher, M. (2017). Exercise for chronic musculoskeletal pain: A biopsychosocial approach. Musculoskeletal care.

Veehof, M. M., Trompetter, H. R., Bohlmeijer, E. T., & Schreurs, K. M. (2016). Acceptance- and mindfulness-based interventions for the treatment of chronic pain: a meta-analytic review. Cognitive behaviour therapy45(1), 5–31.

Majeed, M. H., Ali, A. A., & Sudak, D. M. (2019). Psychotherapeutic interventions for chronic pain: Evidence, rationale, and advantages. International journal of psychiatry in medicine54(2).

Blickenstaff, C., & Pearson, N. (2016). Reconciling movement and exercise with pain neuroscience education: A case for consistent education. Physiotherapy theory and practice32(5).

Vachon-Presseau E. (2018). Effects of stress on the corticolimbic system: implications for chronic pain. Progress in neuro-psychopharmacology & biological psychiatry87(Pt B), 216–223.

Ahmad AH, Zakaria R. Pain in Times of Stress. Malays J Med Sci. 2015 Dec;22(Spec Issue):52-61.

Lavigne, G. J., Nashed, A., Manzini, C., & Carra, M. C. (2011). Does sleep differ among patients with common musculoskeletal pain disorders?. Current rheumatology reports13(6), 535–542.

Bonvanie, I. J., Oldehinkel, A. J., Rosmalen, J. G. M., & Janssens, K. A. M. (2016). Sleep problems and pain: a longitudinal cohort study in emerging adults. Pain157(4), 957–963.

Whibley, D., AlKandari, N., Kristensen, K., Barnish, M., Rzewuska, M., Druce, K. L., & Tang, N. K. Y. (2019). Sleep and Pain: A Systematic Review of Studies of Mediation. The Clinical journal of pain35(6), 544–558.

Covarrubias-Gomez, A., & Mendoza-Reyes, J. J. (2013). Evaluation of sleep quality in subjects with chronic nononcologic pain. Journal of pain & palliative care pharmacotherapy27(3), 220–224.